Systemisk terapi dækker i dag over en temmelig bred vifte af praktiske og teoretiske retninger. Nogle af dem kalder sig endda ikke engang systemiske. Men jeg opfatter dem som del af den samme familie - en familie, som både har et historisk slægtskab og en fælles familiekultur.
Et fælles grundlag er: Fokus på relationer.
Familieterapi
Oprindeligt opstod de systemiske tanker i 1950erne hos nogle folk, som begyndte at inddrage hele familien i behandlingen, frem for blot at bedrive individuel terapi. Dette var banebrydende og er det vel stadig i mange terapeutiske kredse. Her ses grundlaget for de systemiske tanker: Psykologiske problemer skabes af relationer frem for af psykiske fænomener inden i folk.
Systemisk terapi
Menneskelige problemer forstås og behandles systemisk - det vil sige, at de ikke tilhører individet, men opstår og vedligeholdes i sociale samspil og derfor også må behandles gennem inddragelse af større systemer. Dette er et såkaldt økologisk synspunkt på menneskelivet.
Narrativ terapi
Vi lever og ånder fortællinger. Vores identiteter er skabt gennem påvirkning af et samfunds eller en kulturs dominerende fortællinger. Til tider er disse uhensigtsmæssige for et tilfredsstillende liv. Forandringer må ske gennem at introducere alternative fortællinger eller udvide de oprindelige.
Socialkonstruktionisme
Vores virkelighed er socialt konstrueret. Dette betyder, at den måde, vi forstår verden på, ikke med endelig autoritet kan siges at være mere sand eller sund end andre personers. Vi skaber verden sammen gennem vores måder at tale sammen om den, og mulighederne for terapeutisk forandring ligger på samme måde i fælles meningsskabende processer.