Foredraget for alle med personlig eller professionel interesse for, hvordan vi bedst lever med de svære følelser, der opstår efter tabet af nærtstående personer. Og for dig, som vil have lov til ikke bare at komme videre, men insisterer på at tage de tabte med dig videre i livet.
"Du må se at komme videre!"
"Jeg prøver at lægge det bag mig!"
"Hun må prøve at glemme sin døde mand!"
De ord, vi bruger, påvirker det, vi tror er det sande og det moralsk rigtige. Traditionelle teorier om sorg lægger vægt på nogle ideer, som efterhånden er gået ind i folkesjælen. Nemlig ideerne om at komme over og komme videre, lægge bag sig og sige farvel. Processen ses som en tung, hård proces af chok, nyorientering og følelsesmæssig bearbejdelse.
Men de traditionelle teorier spærrer os inde i forudbestemte processer og spærrer vejen for andre reaktioner.
Mange mennesker, jeg taler med som psykolog, siger enstemmende: Jeg vil have lov til at sørge, og jeg vil gøre meget for at huske den person, jeg har mistet. Hvorfor skal vi dog kun tage afsked med de døde? Hvorfor skal vi lægge en betydningsfuld relation bag os?
Foredraget vil præsentere anderledes måder at tænke og handle i forhold til sorg. Et opråb om at knytte bånd til de mistede.
Et opråb om at huske godt på alle de ting, vi virkelig ikke ønsker at lægge bag os eller glemme.