Coaching

En coach er oprindeligt en engelsk betegnelse for en hestetrukket hyrevogn, men formålet med at benytte en coach er på mange måder det samme som dengang:

På behagelig, men effektiv vis at blive bragt fra hvor du er til hvor du ønsker at komme hen.

Jeg tilbyder coaching til ledere, medarbejdere eller selvstændige, til både enkeltpersoner og grupper. Jeg tilbyder coaching til mange forskellige ønsker. Der kan være tale om enkle velafgrænsede problemer eller mere brede problemstillinger. Temaer kan være: Balancen mellem arbejde og privatliv, udvikling af særlige lederkompetencer, eller simpelthen personlig udvikling.

Coaching er på en måde en mellemting mellem terapi, supervision og træning. Det er bare typisk mere mål- og løsningsorienteret. Jeg arbejder konkret efter løsningsfokuserede metoder, hvilket er en retning under den systemiske paraply. Du kan læse mere om systemisk tænkning her på hjemmesiden, men overordnet kan jeg beskrive et par af de særlige løsningsfokuserede antagelser, som har indflydelse på den coaching, jeg tilbyder:

  • Løsninger er mere interessante end problemer.
  • Problemer og løsninger er ikke altid direkte forbundne med hinanden.
  • Hvis noget virker, så bliv ved med det eller gør mere af det.
  • Hvis noget ikke virker, så gør noget andet.
  • Forandring er uundgåelig og sker hele tiden.

Sessionerne foregår som udgangspunkt i min praksis i Lyngby. Læs eventuelt lidt flere betragtninger om coaching i Lyngby her.

Læs også indlæg om coaching på min blog.

Er du psykolog eller terapeut og ønsker flere klienter, men har brug for coaching og vejledning i målrettet internet-annoncering, der giver resultater, så tilbyder jeg også annonce-coaching.

Hør mere om, hvad jeg kan tilbyde dig

Kontakt mig gerne på telefon 51 64 14 99 eller jm@jacobmosgaard.dk. ​
​Du kan også skrive direkte til mig herunder. Du hører fra mig indenfor et døgn.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Psykolog Jacob Mosgaard​

Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kgs.Lyngby

CVR: 31931487

Kontakt​

​Telefon: 51 64 14 99

E-mail: jm@jacobmosgaard.dk