Supervision i Gentofte

Jeg tilbyder både supervision til enkeltpersoner og grupper. Jeg har løbende supervisionsgrupper for psykologer på vej mod autorisation eller specialistgodkendelse og er gerne med til ar arrangere særlige grupper efter behov.

Supervision kan foregå på mange måder og med forskelligt indhold. Min tilgang til supervision er baseret på systemisk og narrativ tænkning, og dette viser sig såvel i ideer og metoder. Jeg skal kort beskrive to af de centrale tilgange til supervision, som jeg kan tilbyde, når flere er til stede:

Reflekterende team

Supervision i gruppe sker typisk ved hjælp af reflekterende team, således at en eller flere tager en sag eller en problemstilling op, som de øvrige deltagere i supervisionen bagefter taler med hinanden om, således at forskellige vinkler og forståelser forhåbentlig beriger supervisanden.

Bevidning

En alternativ måde at benytte teamet i supervision er som såkaldt outsider witnesses, eller eksterne vidner. Her deltager de andre ikke så meget med nye forståelser, som med genkendelse, berørthed og lytning, hvilket kan være meningsfuld i en supervision, hvor supervisanden oplever sig i tvivl eller alene med en problemstilling.


Hvor foregår supervisionen?

Jeg tilbyder gerne supervision i mit lokale i Gentofte.
Er der tale om personale-supervision, vil det oftest være mest hensigtsmæssigt at mødes på arbejdspladsen.
Mine lokaler i Gentofteligger i gå-afstand fra Gentofte Station. To minutters gang fra hovedgaden Gentoftegade.


Adressen er Adolphsvej 43B, 2820 Gentofte. Se placeringen på kortet her.


Læs mere grundlæggende om supervision eller specifikt om personalesupervision her på hjemmesiden. Læs også listen over, hvilke organisationer mm., jeg har superviseret, i mit Supervisions-CV.

Hør mere om, hvad jeg kan tilbyde dig

Kontakt mig gerne på telefon 51 64 14 99 eller jm@jacobmosgaard.dk. ​
​Du kan også skrive direkte til mig herunder. Du hører fra mig indenfor et døgn.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Psykolog Jacob Mosgaard​

Kontakt​

​Telefon: 51 64 14 99

E-mail: jm@jacobmosgaard.dk