Børns vilkår – var alting bedre i de gode gamle dage?

​Moderne dages ungdom er fyldt med pjank og fjas.

Det burde være moderne nu at være gammeldags - Åge Stentoft

Alt var meget bedre i gamle dage - også barndommen.

En typisk anke i dag er den omvendte af citatet ovenfor - at børn har for lidt tant og fjas. Tværtimod presses børn unødigt af øgede krav om at træffe vigtige beslutninger om livet meget tidligt. Hvad skal du være, kom hurtigere igennem og ud på arbejdsmarkedet. Fokusér, dygtiggør, effektivisér!

De presses desuden af kravene om at være på. Det er for det første i risikozonen for stress at være nødt til at sende 1000 sms'er om dagen, mens man kommunikerer på Messenger, Facebook, diverse fora og mere. For det andet går man glip af alt det, der er at lære om livet og sig selv ved ikke at være i ro og alene med sig selv og sine tanker uden at behøve at meddele dem til nogen imens.

Barndommen er ikke, hvad den har været ...

Børns levevilkår var bedre i gamle dage.

I modsætning til i dag ses børns liv som stabilt og overskueligt, og med den naturlige følgen i forældrenes fodspor erhvervsmæssigt havde livet også fra begyndelsen en indbygget meningsfyldthed. Man levede i nære og solidariske landsbyfællesskaber og med en stærk slægtsbinding. Der blev sat faste og naturlige grænser for børn og deres liv. Der var mere ro på.

... og det har den aldrig været!

Denne stereotypi er ganske enkelt for simpel.

Børn har reelt i langt størstedelen af menneskets historie og for langt de flestes vedkommende haft elendige og utrygge liv, og overskueligheden, meningsfyldtheden og solidariteten dækker i virkeligheden over en ren nødvendighed. Forholdene har med andre ord været helt samfundsmæssigt betingede, og de med vore dages øjne prisværdige egenskaber har været nødvendige forsvarsmetoder imod sult og død.

​Alting var ikke bedre i gamle dage. Men alting var heller ikke værre i gamle dage. Ingen af de to synspunkter giver nemlig i virkeligheden mening, hvis forholdene i dag skal vurderes. Det må være væsentligt at fastholde, at nutidens børn møder anderledes betingelser end tidligere tiders børn. Børn står således i dag i kvalitativt forskellige samfundsomstændigheder, og vurderinger af nutidens børn bør foretages i dette lys.

Efter min opfattelse er problemet for nutidens børnesyn for eksempel ikke, at visse ideelle levevilkår er forandret til det værre. Problemet er snarere, at det generelle barnesyn er præget af teorier, der stammer fra andre tider og således rummer forståelser af børn, som ville passe under helt andre samfundsmæssige omstændigheder med helt andre samfundsmæssige betingelser, muligheder og nødvendigheder for børn.

Barndom og sociale medier

Men hvad så med børn og unges storforbrug af de stadig flere kommunikationsformer, fx de sociale medier såsom Facebook?

Tja - adspredelse er jo altid sjovere end lektier. Men derudover er der sket det, at: Muligheden er der! Vi kan faktisk være sociale hele tiden, selv når vi ikke er sammen. Hvorfor er de unge så mere "på" det her end os ældre? Jeg tror, det hænger sammen med:

1) Det er mere naturligt for børn og unge - internet, mobiltelefon osv. har været der hele deres liv. De er kompetente kommunikatorer.

2) Psykologisk set sker der det i ungdommen, at man bevæger sig fra at ens forældre er de vigtigste personer i livet til, at ens jævnaldrende bliver de vigtigste. Det er ganske enkelt utroligt vigtigt at kunne være sammen med, og at kunne orientere sig i forhold til sine kammerater og til andre unge. Det er vigtigt at være med, for ellers er med udenfor.

Måske skal vi ikke være så bekymrede over noget, som bare er en ny måde at være sammen på. Måske skal vi bare være opmærksomme på kun at gøre alt dette, så længe det er uproblematisk for os.

Og huske at være sammen med vores venner ordentligt og dybt, og ikke kun samvær, hvor den ene sms'er med en anden, mens den anden chatter med en tredje.

(26/5 2010)​​