​Dilemmaer ved social konstruktion - Sandheden og Folkets stemme

​Fører socialkonstruktionisme til populisme og meningsmålings-demokrati?

Socialkonstruktionismen indeholder en række dilemmaer eller paradokser, og dette er et af dem.

Verden kan ikke opleves direkte. Når vi ikke kan erkende virkeligheden direkte, kan vi heller ikke udtale os autoritativt om den store sandhed med stort S. Socialkonstruktionismens projekt eller det postmoderne projekt kan siges at være at vise, at Sandheden er til forhandling, at de store fortællinger er døde, at virkeligheden er konstrueret. Socialkonstruktionismen er en skeptisk position, også over for den store videnskabelige fortællings enerådende autoritet.

Da Nietzsche erklærede Gud for død, talte han oplysningstidens sprog. Fokus var på videnskab frem for religion, på viden frem for tro.

Men hvor flytter autoriteten sig hen, når den ikke længere tilhører det rationelle ræsonnement? Jeg ved det ikke, men tænker, at den på en måde flyttes til en slags enkeltindividets følelser og holdninger. Alle holdninger bør respekteres – og følges. Selv de irrationelle - for rationaliteten er jo ikke længere troværdig.

Fra frygt for "massen" til leflen for "folket" - sociale konstruktioner af befolkningen

Det betyder, tror jeg, at hvor man i gamle dage med frygt talte om massehysteri, fordi massen fjernede det rationelle fra de beslutninger, der blev truffet, taler man i dag med noget større ærefrygt om ”at lytte til befolkningens bekymring”.

En politiker kan på sin hjemmeside og i medierne udtrykke de mest uhyrlige holdninger til mennesker med anderledes religiøs baggrund – og ingen partier udtrykker andet end høflig forargelse over holdningerne – de udtrykker nemlig noget, som ”befolkningen” er bekymret for. Kontroversielle udtalelser får ikke de store konsekvenser – med mindre de går imod folkestemningen. I sådanne tilfælde skiftes blot den konstruerede virkelighed ud fra dag til dag. En minister tager fx uforbeholdent afstand fra almindelige liberalistiske ideer om ulighedens velsignelser, som hun dagen før var den varmeste fortaler for. Partierne forsøger at aflæse befolkningens bekymring før de udtaler sig, hvilket medfører paradokser såsom, at Venstre går ind for velfærdsstat, at Socialdemokraterne i værdipolitiske sager er højreorienterede, at Dansk Folkeparti er et midterparti.

Paradokser i social konstruktion

Hvad stiller en overbevist socialkonstruktionist op med denne slags tilsyneladende negative konsekvenser af sin egen teori? Hvordan forholde sig til disse dilemmaer eller paradokser:

- Hvordan give plads til marginaliserede stemmer, og samtidig forhindre, at disse er destruktive?

- Hvordan undgå at blive fortaler for irrationalitet?

- Hvordan undgå, at socialkonstruktionisme fører til populistisk sofisteri?

Jeg inviterer til deltagelse i diskussionen af disse spørgsmål. Skriv meget gerne en kommentar!

(17/5 2010)

Hør mere om, hvad jeg kan tilbyde dig

Kontakt mig gerne på telefon 51 64 14 99 eller jm@jacobmosgaard.dk. ​
​Du kan også skrive direkte til mig herunder. Du hører fra mig indenfor et døgn.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Psykolog Jacob Mosgaard​

Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kgs.Lyngby

CVR: 31931487

Kontakt​

​Telefon: 51 64 14 99

E-mail: jm@jacobmosgaard.dk