-
Blogindlæg:
- Anerkendelse
- Anerkendende samtaler er ikke Positiv psykologi
- Anerkendelse er ikke ros!
- Barndom
- Skal børn have grænser?
- Børns vilkår - var alting bedre i de gode gamle dage?
- Coaching
- Der er coaching - og så er der coaching
- Identitet
- Misbrug og identitet
- Misbrug og anerkendelse
- Giv de marginaliserede en stemme!
- Kommunikation
- Kommunikation på internettet
- Religionskrig eller dialog?
- Narrativ teori og praksis
- Alt er fortællinger - er det et problem?
- Parforhold
- Parforholdet - du kan ikke slippe væk
- Parforhold, Paradokser og Parterapi
- Evig kærlighed og den eneste ene
- Psykoterapi
- Den ikke-vidende ekspert - og andre paradokser i psykoterapi
- Fokus på klienten, ikke terapeuten
- Paradokser kan bekæmpes med paradokser
- Socialkonstruktionisme
- Dilemmaer i social konstruktion - Sandheden og Folkets stemme
- Social konstruktion - hvorfor?
- Sprogets forførelser
- Det økonomiske menneskes død?
- Når hvid bliver til sort - om nul-tolerance
- Supervision
- Supervision - fordi jeg fortjener det!
- Se dit job fra tårnets top
- Supervision i gruppe - tryghed og det endnu ukendte
- Systemisk teori og praksis
- Systemisk - hvorfor?
Kontakt
mig
med ønsker eller spørgsmål:
Eller du kan udfylde kontaktformularen direkte herunder:
Fokus på klienten, ikke terapeuten
Vores buschauffør ka' godt køre bus
Der' rigtig mange der' rigtig tilfreds
Med hans niveau imellem bremse og gas
Jo, han kan godt styre bussen
Men ved han egentligt hvem der sidder i den?
Og hvor de egentligt gerne vil køres hen?
Hvad ved han helt præcist om kvinder og mænd?
- Nephew: Danmark Man Dark
Klienten i centrum for terapien. Klientens mål som styrende for den terapeutiske samtale. Klientens tilfredshed som et mål for succesrig terapi. Indlysende sandheder? Tja, det burde de være...
Citatet ovenfor er muligvis en politisk kommentar. Men den sprang ind i hovedet på mig under refleksioner over psykoterapi. Den illustrerer nemlig for mig fint en helt central pointe i psykoterapi-forskning:
Faglig og metodisk dygtighed og teoretisk sikkerhed er godt for klientens tillid til terapeuten. Men det, der gør en forskel i effektiviteten af psykoterapi er ikke denne dygtighed - det er fokuseringen på klientens ønsker til terapien. Med andre ord: Se noget mere på klienten frem for på terapeuten.
Feedback i psykoterapi
I den forløbne weekend gæstede amerikaneren Scott Miller Danmark med et kursus om effektivitet i psykoterapi. Scott Miller og hans kolleger har i flere år undersøgt grundigt, hvad der virker i psykoterapi (og også, hvad der bestemt ikke virker).Alt for mange artikler og bøger omhandler specifikke metoder og terapeutiske teknikker - altså reelt tekster med et relativt indsnævret fokus på terapeuten. Dette på trods af, at man i mange år har vidst, at specifikke teorier eller metoder ikke var afgørende for gode resultater. Hvis terapeuten har en betydning, er det som person, ikke som terapeut.
Derimod viser det sig at være betydningsfuldt for terapiens udfald, om der fokuseres nok på klienten. På klientens oplevelse af at blive forstået og anerkendt, på klientens oplevelse af at arbejde med de emner, som er vigtige for ham eller hende, på klientens oplevelse af håb ved afslutningen af en samtale eller et samtaleforløb.
Hvordan sikre sig som terapeut, at bussen kører det rette sted hen for lige præcis disse passagerer? Hvordan sikre sig, at terapien er hjælpsom? Svaret i denne forbindelse er: Spørg klienten! Spørg meget mere end sædvanligt og ud fra et reelt ønske om at vide bedre.
Feedback er alfa og omega. Det hjælper os til at blive bedre i hver enkel terapeutiske samtale. Bedre til at hjælpe lige præcis denne klient.
(10/5 2010)