Supervision i gruppe - tryghed og det endnu ukendte

​​Supervision - et rum for refleksion.

Supervision - et rum for metaperspektivet.

Supervision i gruppe - et rum for lidt flere refleksioner og lidt flere perspektiver.

​

Hvad kan grupper? Hvad kan supervisionsgrupper anderledes end individuel supervision?

​

Jo, de kan give muligheden for ikke blot at have en supervisand-supervisor-relation, men en supervisand-supervisor-supervisand-relation. Lidt mindre kryptisk kan det betyde ikke kun samtale med en autoritet, men også med jævnbyrdige (som jeg har defineret det i artiklen Reflekterende gruppeterapi).

​

Den enkelte kan fortsat søge nye perspektiver på og refleksioner over dilemmaer og problemstillinger, men nu med ekstra stemmer til stede i supervisions-rummet. En gruppe er mere end summen af de enkelte deltagere, og de ekstra stemmer fører til tider dialogen uventede steder hen.

​

Grupper og systemisk supervision

I systemisk tænkning forstås mennesket som et relationelt væsen. Det betyder, at vi ikke blot søger sociale fællesskaber, men at alt, hvad vi gør, føler og tænker, udspringer af sociale fællesskaber.

​

I gruppesupervision arbejdes specifikt med relationer og fællesskab, og selve det at have en gruppe til sin hjælp kan have forskellige implikationer. Her vil jeg se på en enkelt:

​

En gruppe befinder sig i spændingsfeltet mellem det trygge og det ukendte. To modeller kan udskilles ift. supervision i gruppe - den ene bringer det ukendte ind i det trygge, den anden bringer det trygge ind i det ukendte:

​Personalesupervision - trygge relationer på ukendte stier

Jeg superviserer personalegrupper både på arbejdspladsen og i min praksis. Deltagerne i supervisionen kender hinanden på forhånd og har måske også de samme jobfunktioner. Det giver en umiddelbar tryghed.

​

Går supervisionen godt, tilbyder den dog en vis udfordring af denne tryghed. Gennem fx reflekterende team eller bevidnende team inviteres deltagerne til at indtage nye positioner over deres kolleger og deres dilemmaer. Det ukendte inviteres ind i det kendte rum.

​

Supervisionsgrupper med ukendte deltagere i trygge rammer

Nogle supervisionsgrupper består af mennesker, som i udgangspunktet er fremmede for hinanden. Deltagerne i supervisionen træder ind i et ukendt rum. Her bliver supervisionens opgave på nogle måder den omvendte af ovenfor.

​

Supervisionen skaber trygge rammer om det ukendte, fx gennem kontekstafklaringer, fast struktur, en rar og let stemning og gennem en tryghed i at personlige problemstillinger behandles med fortrolighed og nysgerrig respekt. Det trygge inviteres ind i det ukendte rum.

​

(22/6 2010)​​