Giv de marginaliserede en stemme!

​Mennesker med et misbrug, af alkohol eller af stoffer, hører typisk ikke til de mest synlige i aviser, fjernsyn eller andre medier. På den måde ligner de på en prik de fleste andre marginaliserede grupper.

​

Når de endelig er i fokus, er det andre, der udtaler sig om dem. Det er os, de professionelle, de privilegerede, som udtaler os om dem, eller mere overordnet om misbrug og samfundets ansvar og den slags.

​

At det næsten aldrig er de marginaliserede selv, der taler - er efter min opfattelse et demokratisk problem! Store grupper i samfundet kommer ikke til orde.

​

Hvordan bliver de marginaliseredes stemmer understøttet? Og hvordan bliver de hørt?

​

Marginaliserede stemmer høres ikke

Rune Lykkeberg beskriver forskellen mellem os privilegerede og ”de andre” på denne måde i dagbladet Information:

​

Der er flere hundrede tusinder på psykofarmaka og 800.000 i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet i et samfund, hvor identiteten bestemmes socialt af jobbet. De er ikke til at få øje på som samlet flok for diagnoser, særlige paragrafer og kommunale bestemmelser. Langt de fleste kommer aldrig til orde, men det skyldes ikke en principiel paragraf. Det skyldes demokratisk ulighed.

​

Folk med misbrug tilhører som sagt den store gruppe af marginaliserede her i samfundet. Og som andre marginaliserede skyldes det ofte en blanding af sociale strukturer og personligt ansvar. Men uanset baggrunden er det ikke de mennesker i Danmark, der råber højest.​​

​​For det første har de ofte ikke overskuddet til at kæmpe deres egen sag og dermed heller ikke til at få deres stemme hørt. Dette hænger også sammen med den iboende stigmatisering, som ofte følger med misbrug, diagnoser osv. Dette har jeg beskrevet i et par andre blogindlæg om misbrug, identitet og anerkendelse.

​

De professionelles ansvar for marginaliserede stemmer

For det andet taler de i de fleste tilfælde ikke pænt middelklassesprog – med andre ord: De taler ikke et medie-egnet sprog. Og det viser sig, at det rette sprog er afgørende for kommunikationen i og med de rette kontekster.

​

Her kommer vi som professionelle på banen. Vi kan som behandlere, bostøtter eller andre former for hjælpere gribe muligheden for at give en hånd for synligheden. En hånd for demokratisk lighed. Vi kan være en slags bindeled. Vi kan give de marginaliserede en stemme i offentligheden og i deres nære eller fjernere relationer.

​

Ikke ved at tale for dem. Nej, ved at lade dem tale igennem os.

​

(13/6 2010)​