-
Blogindlæg:
- Anerkendelse
- Anerkendende samtaler er ikke Positiv psykologi
- Anerkendelse er ikke ros!
- Barndom
- Skal børn have grænser?
- Børns vilkår - var alting bedre i de gode gamle dage?
- Coaching
- Der er coaching - og så er der coaching
- Identitet
- Misbrug og identitet
- Misbrug og anerkendelse
- Giv de marginaliserede en stemme!
- Kommunikation
- Kommunikation på internettet
- Religionskrig eller dialog?
- Narrativ teori og praksis
- Alt er fortællinger - er det et problem?
- Parforhold
- Parforholdet - du kan ikke slippe væk
- Parforhold, Paradokser og Parterapi
- Evig kærlighed og den eneste ene
- Psykoterapi
- Den ikke-vidende ekspert - og andre paradokser i psykoterapi
- Fokus på klienten, ikke terapeuten
- Paradokser kan bekæmpes med paradokser
- Socialkonstruktionisme
- Dilemmaer i social konstruktion - Sandheden og Folkets stemme
- Social konstruktion - hvorfor?
- Sprogets forførelser
- Det økonomiske menneskes død?
- Når hvid bliver til sort - om nul-tolerance
- Supervision
- Supervision - fordi jeg fortjener det!
- Se dit job fra tårnets top
- Supervision i gruppe - tryghed og det endnu ukendte
- Systemisk teori og praksis
- Systemisk - hvorfor?
Kontakt
mig
med ønsker eller spørgsmål:
Eller du kan udfylde kontaktformularen direkte herunder:
Misbrug og identitet
Mange er tilfredse med at kunne sige: ”Jeg er misbruger”, eller ”Jeg er alkoholiker”. Det kan være en lettelse, en måde at opleve sig forstået i sit problem. Det kan være en måde at finde et ord for noget, der plager én og som fjerner en del af skyldfølelsen. Og det kan være en måde at få adgang til et fællesskab af ligesindede. Ikke mindst kan det være første skridt til overhovedet at få behandling.
Alt dette er utroligt vigtigt, da alt for mange alt for længe oven i deres misbrug sidder fast i et spindelvæv af selvbebrejdelser og ideer om, at de bare burde ”tage sig sammen”. Et mentalt spindelvæv, som ofte gør ondt værre.
Der er dog et men. For "misbruger" kan blive en negativ identitetskonklusion, en uhensigtsmæssig social konstruktion.
Identiteten som misbruger
”Misbruger” kan blive en identitet – det kan blive noget, man definerer sig selv som. Og det er jo godt af de grunde, jeg lige har nævnt – men skidt af en række andre. Det betyder fx, at man ofte definerer sig som misbruger på livstid, uanset om man aktuelt misbruger noget som helst. Det betyder også en tendens til at lade denne identitet udelukke andre identiteter. Det er en identitet, som potentielt kan opsluge alt andet og fjerne opmærksomheden fra alle de undtagelser, som alle liv består af. I dette tilfælde fx undtagelser fra misbrugs-adfærd.Når man definerer en identitet for snævert, er der en iboende risiko for stempling af sig selv. En risiko for at overse sejrene og overfokusere på nederlag, besværligheder og negative erfaringer med kampen imod misbruget. Og en risiko for at se misbruget overalt og ikke se de dele af tilværelsen, hvor det ingen indflydelse har.
Selv mennesker, der siger ”Jeg er misbruger”, er andet og mere end det. I mit arbejde som psykolog i København er jeg optaget af at gå på opdagelse i alternative identiteter sammen med disse mennesker. Til tider indeholder de hidtil uanede muligheder.
(8/4 2010)