-
Blogindlæg:
- Anerkendelse
- Anerkendende samtaler er ikke Positiv psykologi
- Anerkendelse er ikke ros!
- Barndom
- Skal børn have grænser?
- Børns vilkår - var alting bedre i de gode gamle dage?
- Coaching
- Der er coaching - og så er der coaching
- Identitet
- Misbrug og identitet
- Misbrug og anerkendelse
- Giv de marginaliserede en stemme!
- Kommunikation
- Kommunikation på internettet
- Religionskrig eller dialog?
- Narrativ teori og praksis
- Alt er fortællinger - er det et problem?
- Parforhold
- Parforholdet - du kan ikke slippe væk
- Parforhold, Paradokser og Parterapi
- Evig kærlighed og den eneste ene
- Psykoterapi
- Den ikke-vidende ekspert - og andre paradokser i psykoterapi
- Fokus på klienten, ikke terapeuten
- Paradokser kan bekæmpes med paradokser
- Socialkonstruktionisme
- Dilemmaer i social konstruktion - Sandheden og Folkets stemme
- Social konstruktion - hvorfor?
- Sprogets forførelser
- Det økonomiske menneskes død?
- Når hvid bliver til sort - om nul-tolerance
- Supervision
- Supervision - fordi jeg fortjener det!
- Se dit job fra tårnets top
- Supervision i gruppe - tryghed og det endnu ukendte
- Systemisk teori og praksis
- Systemisk - hvorfor?
Kontakt
mig
med ønsker eller spørgsmål:
Eller du kan udfylde kontaktformularen direkte herunder:
Misbrug og anerkendelse
Én gang alkoholiker, altid alkoholiker!
Han udviser typisk misbruger-adfærd!
Det er klart, han blev misbruger efter sin opvækst i en misbrugsfamilie!
Jo mere kategorisk et andet menneske beskrives, jo mere fremmed bliver dette menneske for os. Det modsatte synspunkt gør sig heldigvis også gældende: Jo tættere vi kommer på et andet menneske, jo mere komplekst træder den anden frem. Mennesket træder ud fra skyggen af misbruget og kan være meget andet og meget mere.
Anerkendelsen af mennesket bag misbruget
Som beskrevet i et tidligere blog-indlæg, kan misbrug blive en identitet, med de fordele og ulemper, det medfører. Udtalelser som de ovenstående er dagligdags forekommende. De er forsøg på at skabe mening i misbrugets univers, men ikke alle forsøg på at skabe mening er konstruktive. Vores forståelser af vores klienter eller af os selv er ofte mere stemplende, end vi ønsker, og mere stemplende, end vi egentlig selv er klar over.Som psykolog forsøger jeg at møde alle mine klienter anerkendende - det vil sige: som mennesker, ikke som etiketter eller kategorier. Folk er ikke kun deres misbrugshistorie, de er også en lang række andre historier. De er ikke kun historier om nederlag og om misbrugets evige forbandelse, nej, de er også grundlæggende set mennesker med historier om håb og drømme, om ønsker og intentioner. Om idealer og værdier.
Jeg forsøger altid at tale til denne del af mine klienters historie, for den er lige så meget en del af deres liv som deres problemer og kampe med misbruget. Denne kamp er ofte også en kamp imod lavt selvværd, imod selvnedgørelser og selvbebrejdelser, en kamp imod at blive defineret og selv at definere sig som sine problemer.
Anerkendelse både af problemerne og af sejrene over dem
Det systemiske og narrative perspektiv, som jeg arbejder ud fra, betyder, at jeg for det første er optaget af relationer – problemer forstås ikke isolerede, men som meningsfulde i en bestemt social sammenhæng. For det andet betyder det et forsøg på en basalt anerkendende tilgang til både de mennesker, jeg møder, og de vanskeligheder, de slås med.Jeg er optaget af ikke blot at undersøge historien bag et eventuelt misbrug, men også historien bag undtagelserne – de øjeblikke, hvor det er lykkedes at overvinde problemet, eller hvor det er lykkedes at leve op til sine drømme eller værdier i livet.
(3/5 2010)