Kommunikation på internettet


  • Det må være tydeligt for enhver, at jeg har ret!
  • Nej, det er klart for alle, at jeg har ret, og du er en skumbanan!
  • At du overhovedet kan tænke sådan, viser bare, hvor stor en båtnakke du er!
  • Din måde at kommunikere på understreger bare, at du er en skumbanan!
  • Typisk for en båtnakke at argumentere så dumt!

Internettet indeholder massevis af tilbud om kommunikation. På fora, kommentar-bokse og på blogs af alle slags florerer kommunikationen på det lystigste - og på det groveste! Det har længe fascineret og udmattet mig at følge kommunikation af ovenstående art.

Det kan være basalt gribende for læseren, men ofte også destruktivt for ethvert ønske om at nå frem til noget som helst konstruktivt eller nyt. Kommunikationen sidder pludselig fast og fortsætter af samme spor - uden anden udvikling, end at grøfterne graves dybere. Som vidne til det sidder jeg ofte med en fobløffelse over, hvor uciviliseret og uden netikette folk kan gå til hinanden i disse nye medier.

Hvad er det, der sker?

Kommunikation og lytning

Til tider forbliver kommunikationen ikke på dette simple plan, men bevæger sig på et metaplan - med en total afvisning af kommunikationen. Mens den absurd nok fortsætter ufortrødent.
  • Nu gider jeg simpelthen ikke bruge mere tid på en ligegyldig diskussion med dig. Du er så stor en skumbanan, at det alligevel ikke fører til noget.
  • Jeg siger bare tingene, som de er, og du har som den båtnakke du er, endnu ikke argumenteret overbevisende for dine synspunkter.
  • Måske fordi mine guldkorn er spildte på skumbananer. Alle andre fatter det efterhånden!

Og så fortsætter kampen ellers!

Lad mig komme med en vinkel på, hvad der sker - og ikke sker her.

Det tydelige i disse tilfælde er, at der godt nok er tale om kommunikation, men ikke dialog. I hvert fald højest det, som Jaakko Seikkula kalder monologisk dialog. Dialog forudsætter lytning, og lytning forudsætter, at de ord, der bliver sagt bliver opfattet som meningsfulde i sit eget meningsunivers, og at lytteren har en vis nysgerrighed efter at forstå det, der bliver kommunikeret.

Kommunikation og anerkendelse

Begge parter i min tænkte internet-kommunikation ser ud til at være fanget, ikke bare i en meningsløs kamp om at få ret. De er også fanget i en gammeldags forståelse af kommunikation: Hvis bare jeg argumenterer overbevisende nok, ender den anden med at give mig ret i min ubetvivlelige holdning. Og hvis han ikke giver mig ret gennem fornuft, kan jeg i det mindste udstille hans tåbelighed (altså at han ikke bare giver mig ret).

Dialogisk kommunikation indebærer anerkendelse. Anerkendelse af den, man kommunikerer med. Anerkendelse af den andens standpunkt. Ikke enighed eller endda respekt for standpunktet, men en forståelse og respekt for den andens bevæggrunde og intentioner med standpunktet.

Som beskrevet tidligere: Anerkendende kommunikation indebærer ligeværdighed, og det indebærer, at den, man kommunikeres bliver taget alvorligt som samtalepartner, og ikke som en, hvis synspunkter det ikke er værd at beskæftige sig med.

Men anerkendende kommunikation indebærer en risiko, som mange ikke er villige til at løbe: Jeg kunne risikere selv at ændre mening.

(15/7 2010)

Autoriseret psykolog Jacob Mosgaard - Individuel terapi, parterapi, familieterapi og gruppeterapi - Undervisning - Coaching - Coaching - Supervision
jm@jacobmosgaard.dk