Eller du kan udfylde kontaktformularen direkte herunder:
Der er coaching - og så er der coaching
Coaching er populært! Flere og flere går til coaching! Og det fås i
flere og flere
udgaver: Livsstils-coaching, teenage-coaching, business
coaching, sports-coaching, dating coaching, life coaching, pedicure
coaching.
Hvordan kan man vide, hvad man skal vælge – og hvorfor overhovedet
vælge det frem for terapi, rådgivning eller lignende?
Er coaching uetisk?
Er coaching overhovedet en etisk forsvarlig praksis? Flere har skarpt
kritiseret coaching og fx kaldt det ”en raffineret måde at dressere
ledere og medarbejdere og mange andre på, fordi forførelsen føles som
udvikling” (fra Berlingske Tidende).
Hvordan slipper coaching ud af sit ry som overfladisk pop-fænomen,
eller ligefrem som et skadeligt fænomen? Og er der en reel risiko for
overfladisk pop og skade? Disse spørgsmål gør det tydeligt for mig, at
der må skelnes mellem to former for coaching. Her er mine overvejelser
om de to typer:
Coaching med fastlagt endemål
Coaching stammer oprindelig fra sportsverdenen, hvor en coach vel
nærmest kan oversættes med en træner. Og det har smittet af på den
måde, det senere er blevet brugt inden for ledelse, personlig udvikling
og andre områder: Det handler om konkurrence, det handler om at sikre
effektivitet, dygtighed og stålsathed i forhold til opgaven. Som coach
vil man derfor ofte være optaget af hurtigt at bevæge sig til at tale
om målet og ikke mindst, at nå derhen.Denne type coaching bygger på
ideen om en ekspert, der hjælper et andet menneske, ved at benytte sin
erfaring og ekspertise til at få den anden til at nå højere, større og
længere. Det bygger på den præmis, at coachen ved bedre om den rette
vej, den rette måde og det rette mål. Der er derfor ikke meget at
diskutere, og risikoen for ovenstående ”dressur” er overhængende.
Coaching med fokus på proces og på klientens ønsker og mål
En anden form for coaching findes eksempelvis inden for den systemiske og narrative ramme. Her
er metaforen ikke sportens eller konkurrencen, og den indeholder et
stille opgør med den første types fastlagte mål. Her ville en
definition stamme et andet sted fra – fx som jeg skriver på min
hjemmeside om coaching:
En coach er engelsk for en hestetrukket vogn, som hjælper folk med på
behagelig, men effektiv vis at blive bragt fra hvor de er til hvor de
ønsker at komme hen. Fokus er stadig på det mål- eller løsningsrettede,
men dette mål eller denne løsning eksisterer ikke på forhånd for
coachen, men er klientens eget mål eller et, de to finder frem til i
samarbejde gennem coachingen. At påvirke andre mennesker med vores egne
dagsordener kan være uetisk og i ekstreme tilfælde skadeligt. En vis
opmærksomhed på mål er en del af opgaven, men vores egne ideer om mål
og løsninger må være fuldt synlige for alle parter og åbne for
korrektioner.
Som kunde: Hvilken coaching søger du? Og som coach: Hvilken type coach
vil du være, og hvordan definerer du din opgave som coach? Dette må
være helt centrale spørgsmål.