-
Blogindlæg:
- Anerkendelse
- Anerkendende samtaler er ikke Positiv psykologi
- Anerkendelse er ikke ros!
- Barndom
- Skal børn have grænser?
- Børns vilkår - var alting bedre i de gode gamle dage?
- Coaching
- Der er coaching - og så er der coaching
- Identitet
- Misbrug og identitet
- Misbrug og anerkendelse
- Giv de marginaliserede en stemme!
- Kommunikation
- Kommunikation på internettet
- Religionskrig eller dialog?
- Narrativ teori og praksis
- Alt er fortællinger - er det et problem?
- Parforhold
- Parforholdet - du kan ikke slippe væk
- Parforhold, Paradokser og Parterapi
- Evig kærlighed og den eneste ene
- Psykoterapi
- Den ikke-vidende ekspert - og andre paradokser i psykoterapi
- Fokus på klienten, ikke terapeuten
- Paradokser kan bekæmpes med paradokser
- Socialkonstruktionisme
- Dilemmaer i social konstruktion - Sandheden og Folkets stemme
- Social konstruktion - hvorfor?
- Sprogets forførelser
- Det økonomiske menneskes død?
- Når hvid bliver til sort - om nul-tolerance
- Supervision
- Supervision - fordi jeg fortjener det!
- Se dit job fra tårnets top
- Supervision i gruppe - tryghed og det endnu ukendte
- Systemisk teori og praksis
- Systemisk - hvorfor?
Kontakt
mig
med ønsker eller spørgsmål:
Eller du kan udfylde kontaktformularen direkte herunder:
Der er coaching - og så er der coaching
Coaching er populært! Flere og flere går til coaching! Og det fås i flere og flere udgaver: Livsstils-coaching, teenage-coaching, business coaching, sports-coaching, dating coaching, life coaching, pedicure coaching.
Hvordan kan man vide, hvad man skal vælge – og hvorfor overhovedet vælge det frem for terapi, rådgivning eller lignende?
Er coaching uetisk?
Er coaching overhovedet en etisk forsvarlig praksis? Flere har skarpt kritiseret coaching og fx kaldt det ”en raffineret måde at dressere ledere og medarbejdere og mange andre på, fordi forførelsen føles som udvikling” (fra Berlingske Tidende).Hvordan slipper coaching ud af sit ry som overfladisk pop-fænomen, eller ligefrem som et skadeligt fænomen? Og er der en reel risiko for overfladisk pop og skade? Disse spørgsmål gør det tydeligt for mig, at der må skelnes mellem to former for coaching. Her er mine overvejelser om de to typer:
Coaching med fastlagt endemål
Coaching stammer oprindelig fra sportsverdenen, hvor en coach vel nærmest kan oversættes med en træner. Og det har smittet af på den måde, det senere er blevet brugt inden for ledelse, personlig udvikling og andre områder: Det handler om konkurrence, det handler om at sikre effektivitet, dygtighed og stålsathed i forhold til opgaven. Som coach vil man derfor ofte være optaget af hurtigt at bevæge sig til at tale om målet og ikke mindst, at nå derhen.Denne type coaching bygger på ideen om en ekspert, der hjælper et andet menneske, ved at benytte sin erfaring og ekspertise til at få den anden til at nå højere, større og længere. Det bygger på den præmis, at coachen ved bedre om den rette vej, den rette måde og det rette mål. Der er derfor ikke meget at diskutere, og risikoen for ovenstående ”dressur” er overhængende.Coaching med fokus på proces og på klientens ønsker og mål
En anden form for coaching findes eksempelvis inden for den systemiske og narrative ramme. Her er metaforen ikke sportens eller konkurrencen, og den indeholder et stille opgør med den første types fastlagte mål. Her ville en definition stamme et andet sted fra – fx som jeg skriver på min hjemmeside om coaching: En coach er engelsk for en hestetrukket vogn, som hjælper folk med på behagelig, men effektiv vis at blive bragt fra hvor de er til hvor de ønsker at komme hen. Fokus er stadig på det mål- eller løsningsrettede, men dette mål eller denne løsning eksisterer ikke på forhånd for coachen, men er klientens eget mål eller et, de to finder frem til i samarbejde gennem coachingen. At påvirke andre mennesker med vores egne dagsordener kan være uetisk og i ekstreme tilfælde skadeligt. En vis opmærksomhed på mål er en del af opgaven, men vores egne ideer om mål og løsninger må være fuldt synlige for alle parter og åbne for korrektioner.Som kunde: Hvilken coaching søger du? Og som coach: Hvilken type coach vil du være, og hvordan definerer du din opgave som coach? Dette må være helt centrale spørgsmål.
Jeg selv? Jeg forsøger at være type 2.
(12/2 2010)